Jens Peter Jacobsen (født 7. april 1847 i Thisted, død 30. april 1885 sammesteds) eller J.P. (udtalt I.P.) Jacobsen var en dansk forfatter under naturalismen. Han døde af tuberkulose. J.P. Jacobsen blev født i Thisted Købstads sogn den 7. april 1847 som søn af den 34-årige skipper Christen Jacobsen og dennes 34-årige hustru Benthe Marie Jensdatter Hundahl og blev hjemmedøbt den 20. april. Familien havde bopæl i Søndergade (i dag: J.P. Jacobsens Plads). Han havde to yngre søstre og en yngre bror.Han tog eksamen i biologi på Københavns universitet, hvor han skrev en guldmedaljeafhandling om ferskvandsalger og knyttede sig med sin naturvidenskabelige baggrund til det moderne gennembruds mænd som brødrene Brandes, hvor især Edvard Brandes blev en nær ven. I 1872 oversatte Jacobsen On the Origin of Species af Charles Darwin til dansk. Forinden havde han på opfordring af Vilhelm Møller, der også var en del af Brandes-kredsen, forfattet nogle artikler, der introducerede Darwins lære. De blev bragt i Nyt Dansk Maanedsskrift, der var det officielle talerør for fritænkerne omkring Brandes. Pga. tilknytningen til fritænkerne er Jacobsen i mere end 100 år, hvor den biografiske metode var fremherskende, blevet behandlet som naturalist i den danske litteraturhistorie, hvorimod man i Tyskland har set ham som en af de vigtigste inspirationskilder for symbolismen. Både Rilke og Stefan George lærte sig dansk for at kunne læse J.P. Jacobsen. Desuden er Thomas Mann, Hugo von Hofmannsthal og flere andre stærkt påvirket af J.P. Jacobsen. Blandt hans beundrere i den engelsktalende verden var James Joyce og T.E. Lawrence. Med den ny oversættelse af Niels Lyhne i 1990 af Tiina Nunnally begyndte Jacobsen at få den anerkendelse hos litterære kendere i USA, som er vokset lige siden; i 2006 udkom Niels Lyhne som Penguin Classic. Nok var J.P. Jacobsen ateist som det moderne gennembruds mænd, men hans digtning er alt andet end naturalistisk, også i Georg Brandes' brede forstand. For J.P. Jacobsen kan godt lide flertydighed "derved vinde de i Liv" (brev til Edvard Brandes), og han bruger symbolistiske virkemidler som suggestivt sprog, korrespondancebegreb og frie vers. Det kommer måske tydeligst til udtryk i novellen "Der burde have været Roser" og i Michelangelo-arabesken, men det kan allerede ses i det tidlige forfatterskab. Med J.P. Jacobsen begynder den moderne litteratur i Danmark, selv om der skulle gå nogle år, før Sophus Claussen, Johannes Jørgensen og Helge Rode førte stilen videre. J.P. Jacobsen er i det hele taget blevet bedre modtaget i Tyskland, Østrig–Ungarn, Sverige og Storbritannien end i Danmark. Tolvtonemusikkens opfinder, Arnold Schönberg, satte musik til J.P. Jacobsens Gurresange (Gurrelieder uropført 1913 i Wien). Jacobsen er læst af Freud, og man kan måske se en udvikling fra Schopenhauer over J.P. Jacobsens Fru Marie Grubbe til Freud. Det har dog ikke været muligt at påvise, at J.P. Jacobsen skulle have læst Schopenhauer, men J.P. Jacobsen var mere end almindeligt god til fremmedsprog, oversatte som den første Darwins evolutionslære fra engelsk til dansk (1872) og havde endnu lettere ved tysk. I Vilhelm Andersens store litteraturhistorie fremstilledes J.P. Jacobsen som naturalist, hos Frederik Nielsen efter freudiansk inspiration som algolagniker (lystfølelse ved underkastelse og/eller smerte), medens Jørgen Vosmar i sin udførlige afhandling er inde på andre områder. I de senere årtier har forskere eller forfattere som Bernhard Glienke, Horst Nägele (de), Bengt Algot Sørensen, Poul Borum, Uwe Ebel (de), Jørn Erslev Andersen og flere andre skrevet publikationer, der bringer J.P. Jacobsen mere i forbindelsen med symbolismen og foreslår ham placeret som førsymbolist/nyromantiker. Han døde som 38-årig 30. april 1885 i Thisted.I Jacobsens hjemby er der opkaldt en gade efter ham, J. P. Jacobsensgade, og huset med hans barndomshjem er bevaret. I Thisted Museums samling er bevaret flere af hans ejendele, blandt andet hans divan, briller og andre genstande. Et stort shoppingcenter i byen er opkaldt efter ham. Source: Wikipedia (da)