Kunstmuseum Brandts

Art museum in Odense

Kunstmuseum Brandts er Odenses og Fyns største kunstmuseum og består i dag af ét stort samlet museum for kunst og visuel kultur i Brandts Klædefabrik. Museets udstillinger og events kan i dag opleves på alle 4. etager i det gamle unikke bygningskompleks i Odense bymidte. Tidligere var Kunstmuseum Brandts delt mellem to adresser, kunsthallen på Brandts Torv og Brandts 13 i Jernbanegade (det tidligere Fyns Kunstmuseum). Kunstmuseum Brandts er beliggende i Odenses kulturelle mekka, Brandts Klædefabrik, indeholder desuden en cafe og Brandts Shop, som er Fyns eneste kunstboghandel. Museets udstillinger oftest består af dansk og international billedkunst eller fotokunst. Desuden findes museets samling "Værkerne - 250 års kunst set fra Fyn", hvor det er muligt at opleve kunst fra museets egen kunstsamling, med værker fra den danske guldalder og frem til modernismen. Brandts er en selvejende institution der støttes økonomisk af Odense Kommune samt af private virksomheder og fonde. Det samlede udstillingsareal er mere end 8.000m².
Read more or edit on Wikipedia

main subject: Kunstmuseum Brandts

0
you are offline